Streaming Skjoldelev Forsamlingshus.

Gratis entre.

Foråret 2020 –  streaminger af foredrag fra Søauditorierne,
Aarhus Universitet

Tirsdag den 4. februar kl. 18.45

Einsteins relativitetsteori

Foredrag ved professor i relativistisk fysik Ulrik Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

 

Ulrik Uggerhøj

Foredraget er en opdateret udgave af foredrag fra foråret 2016.

Einstein lagde med sin relativitetsteori fundamentet for meget af den moderne fysik. Hør om at tid, længde og samtidighed ikke er absolutte begreber og om de tilsyneladende paradokser som relativitetsteorien behandler – fx det såkaldte tvillingeparadoks.

 

Einstein publicerede den 30. juni 1905 sin ’specielle relativitetsteori’ og præsenterede dermed en teori der siden er blevet undersøgt i stor detalje – såvel teoretisk som gennem eksperimenter. På trods af mange fysikeres omhu med at teste teorien, er det endnu ikke lykkedes at finde fejl eller mangler i den.

I foredraget vil du, ved hjælp af simple animationer, få indsigt i nogle af den specielle relativitetsteoris mest overraskende konklusioner: at tid, længde og samtidighed ikke er absolutte begreber, men afhænger af bevægelsen af den person der beskriver de fysiske størrelser. Du får også forklaret Einsteins berømte ligning, E = mc2.

Du vil også få præsenteret en række af teoriens tilsyneladende paradokser – som fx det såkaldte tvillingeparadoks og stangspringerparadokset – sammen med deres løsninger. Tvillingeparadokset betyder fx at den danske astronaut Andreas Mogensen nu har forlænget sit liv med et kvart millisekund. Sådanne ”paradokser” er dermed eksempler på udfordringer til teorien der har vist sig at have den modsatte effekt som en klar understøtning af den.

Du vil blive introduceret til hvordan det såkaldte ækvivalensprincip kan føre os til indsigt i Einsteins ’generelle relativitetsteori’ der viser os at lysets bane gennem rummet er krum og at tyngdekraften påvirker lysets farve.

 

 

____________________________________________________________________________________________________

Tirsdag den 18. februar kl. 18.45

Kvantecomputeren

Foredrag ved professor i kvantefysik Klaus Mølmer, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Foredraget er en opdateret udgave af foredrag fra foråret 2017.

Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye ”kvanterevolution” som udvikler teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.

Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.

Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.

I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og herefter vil du høre om en ny ”kvanterevolution” som åbner perspektiver for teknologier som virker netop i kraft af atomers og molekylers kvantefysiske opførsel.
Der foregår især en intens forskning i kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid.
En ny teknologisk milepæl blev nået i efteråret 2019 hvor Googles kvantecomputer Sycamore udførte en særlig beregning som den kun brugte 200 sekunder på at udføre. Hvis den samme beregning skulle udføres på verdens største supercomputer, skulle den bruge 10.000 år på det!

I foredraget vil du høre hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.

____________________________________________________________________________________________________

Tirsdag den 3. marts kl. 18.45

Det er bare en virus

Foredrag ved overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard, Statens Serum Institut

Virus er det mindste smitstof. Det er overalt, og det trænger ind i og udnytter levende celler til at formere sig. En del virus gør os syge. Hør om de vigtigste kendetegn for virus, og hør om hvordan virusforskerne må tænke for at bekæmpe dem.

 

Virus er det mindste smitstof. Udenfor vores celler er det blot er en livløs partikel, som er uden eget stofskifte og som ikke er i stand til at formere sig alene. Det er blot ”en pose af protein med noget genmateriale indeni”. Men indeni vores celler sker der noget. Dér overtager virus kontrollen af vores celler og laver tusinder af nye viruskopier.

Virus påvirker hele klodens økosystem: de inficerer alt – både mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier.

Virus er overalt, og vi bliver alle udsat for en palet af dem igennem livet. Nogle virus er relativt fredelige, andre kan give alvorlige sygdomme – fra en almindelig forkølelse eller herpes til influenza, SARS, ebola, aids og mange andre. Nogle virus nedkæmpes af vores immunsystem, andre bliver kroniske og kan forårsage mangeartede problemer. Der findes også virus vi kan blive vaccineret mod eller behandlet for mens andre må vi bare prøve at undgå.

Men hvad er de for nogle, disse virus? Dem der rammer os mennesker, dem vi bør kende.
Hør om de vigtigste kendetegn for virus, hvordan de opfører sig, hvordan de ”tænker” og hvordan virusforskerne er nødt til at tænke og arbejde i kampen mod dem.

____________________________________________________________________________________________________

Tirsdag den 10. marts kl. 18.45

Fremtidens natur

Foredrag ved professor i økologi Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Jorden er en levende planet fyldt med mange forskellige livsformer. Men Jordens store befolkning presser nu naturen. Hør hvordan mennesket påvirker Jordens biodiversitet og om konsekvenserne for fremtidens levende natur. Hvilke løsninger skal vi satse på?

 

Jorden er en levende planet – fyldt med mange forskellige livsformer. Men dens varierede og rige biodiversitet er nu under pres. Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet ‘masseuddøen’ ofte bragt i spil. Som reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed.

Professor i økologi Jens-Christian Svenning er centerleder for et stort internationalt forskningscenter med titlen ’Center for Biodiversitetsdynamik i en Verden under Forandring’. I foredraget vil du få et overblik over hvilke faktorer der bestemmer om der er høj eller lav biodiversitet i verden – og med eksempler fra Danmark. Hvilken rolle spiller klimaet – og hvilken rolle spiller mennesket?

Hør også om baggrunden for biodiversitetskrisen – hvor stærk den er, og hvad der styrer den. Hvordan står det til med de tropiske skove og savanner. Og hvad med den danske natur – og hvilken rolle spiller de fremmede arter som mårhund og vaskebjørn – og hvad med honningbien?

Du kommer også til at høre om koblingen mellem biodiversitetskrisen og klimakrisen – og hvordan biodiversiteten formentlig udvikler sig i fremtiden.
Endelig vil du høre hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer.

____________________________________________________________________________________________________

Tirsdag den 31. marts kl. 18.45

Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

Foredrag ved professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og
professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

 

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes ‘den hadale zone’ – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

____________________________________________________________________________________________________

Tirsdag den 21. april kl. 18.45

Rask og glad – tak dine unikke mikrober

Foredrag ved professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet

Foredraget er en opdateret udgave af foredrag fra efteråret 2018.

Ny forskning viser at mikrober i vores tarm, på vores hud og i vores hulrum påvirker vores helbred fra det sekund vi kommer til verden. Hør om hvordan du styrker dine mikroorganismer så de optimerer dit immunforsvar, din fordøjelse og din mentale balance.

Professor Oluf Borbye Pedersen tager os med ind i et ufatteligt stort og fascinerende univers af bittesmå organismer, mikrober: nu taler vi ikke længere kun om bakterier i tarmen, men også om farvestrålende vira, svampe, arkæer og bakteriofager som er på vores hud og som fylder alle vores kroppes hulrum fra luftveje, fordøjelseskanal til vagina, og som påvirker vores helbred fra det sekund vi kommer til verden.

Mange mennesker er bange for deres billioner af personlige mikrober der kan gøre os syge og slå os ihjel, men langt de fleste mikrober gavner os tværtimod og har magt til at holde os raske hvis vi forstår hvad de vil med os.

Ny forskning viser hvordan vi med en sund livsstil og et naturligt forhold til mikrober kan berige og forstærke vores uundgåelige mikroorganismer så de optimerer vores immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance.

Inden for de seneste få år har forskere fået mistanke om at ”rod” i vores mikrober og mangel på mikrober kan være medvirkende årsag til udvikling af fx Alzheimer, depression, Parkinsons sygdom, skizofreni, anoreksi, kroniske tarmsygdomme, træthedssyndromer, astma, allergi, overvægt og diabetes.
Nu leder forskerne intensivt efter nye effektive måder at forebygge og behandle disse sygdomme med hjælp fra de magtfulde mikrober.

____________________________________________________________________________________________________

Ud over de nævnte foredrag er der tirsdag den 14. april kl 18.45

Ig nobel Prize – first laugh, then think
Foredraget vises ikke i Skjoldelev forsamlingshus.

Foredraget er på engelsk og kan med fordel ses i Søauditoriet

____________________________________________________________________________________________________

Kom og bliv oplyst, samtidig har du mulighed for at støtte Skjoldelev Forsamlingshus, ved at købe kaffe/te og kage.

Ved foredragene fortæller naturvidenskabelige forskere om de nyeste opdagelser og erkendelser på en måde, så alle kan være med. De fleste af foredragene afholdes af forskere fra Aarhus Universitet og på dansk, men der er af og til også forskere fra andre universiteter i Danmark eller udlandet.

Det er lysten til at fortælle om sin forskning til lægmand, der får forskerne til at bruge i bunker af timer på at forberede foredragene. Niveauet er højt, men forståeligt. Målet er at alle, lige fra skoleelever til forskerens egne kollegaer, skal have noget ud af foredraget.

Ofte er det en spændende ny opdagelse, der er kernen bag ideen til foredraget. Det kan være en lille brik til et større puslespil, der viser en helhed i forskningsfeltet. Og ofte sætter forskeren sin egen opdagelse ind i den store sammenhæng og viser at netop denne opdagelse – sammen med kollegaers opdagelser – giver en ny indsigt i et spændende og betydningsfuldt område.

Alle foredrag er gratis at overvære, alle de steder de streames til, og man kan se meget mere på Universitetets hjemmeside: ofn.au.dk om de enkelte foredrag og hvem der er foredragsholder og hvordan man deltager.

Lige nu er over 200 steder tilmeldt et eller flere foredrag så der er god mulighed for at overvære dem over hele landet.

Tilmelding: 2 dage før til Jytte og Carsten.

Gratis entre.

Send en E-Mail til Jytte

Alle foredrag er live-streaming fra Aarhus Universitets Naturvidenskabelige Fakultet.